Kontakt os
PrimeFeed Crüsli er den helt perfekte blanding til smågrisene på Høvængegård
Om DLG / Presse / Nyheder
16. februar 2018

”Vores smågrise har det bedst med crüsli”

Høvængegård på Sydlolland producerer 31.000 smågrise om året. De har tidligere afprøvet diverse smågrisefoderløsninger, men holder nu fast i PrimeFeed Crüsli fra DLG. Smågrisene æder løs, da Crüsli-strukturen og de gode råvarer er den bedste løsning for dem.

René Hansen har været driftsleder på Høvængegård ved Nysted i over fire år. I den periode har de afprøvet en lang række foderløsninger og leverandører. Han siger:

Smågrise Høvængegaard

”Vi er altså bare virkelig glade for PrimeFeed Crüsli-blandingerne, som vi helt klart vil anbefale til andre. Det er helt klart den bedste løsning for os. Det er det smågrisefoder, hvor vores grise har det bedst. Vi har tidligere shoppet en del rundt og afprøvet forskellige leverandører og foderblandinger med müsli, mel og piller, men vi er nu vendt tilbage til PrimeFeed.” 

”I over et år har vi nu brugt PrimeFeed Crüsli-blandingerne, da det virker klart bedst her hos os. Vores smågrise æder så fint i farestalden nu, og ser generelt bare mere sunde og raske ud end tidligere. Det kører bare. Så vi er blevet enige om, at vi holder os til PrimeFeed nu, og der skal meget til, at vi skal begynde at shoppe rundt igen.”

Smågrisefoder PrimeFeed

Crüsli før og efter fravænning

PrimeFeed Crüsli er nemmere at håndtere end eksempelvis müsli. På Høvængegård bruger de crüsli både før og efter fravænning, da grisene vænner sig til strukturen af foderet. 

”Crüsli-strukturen er en kæmpe fordel her hos os. Det virker bare bedre i både klimastalden og farestalden, da foderet skrider i siloen og i vores ca. 150 Unifeeder-automater, så der ikke dannes bro. Før skiftede vi foder i de forskellige sektioner, men nu bruger vi tre forskellige Crüsli-blandinger, som er en stor fordel, da grisene allerede er vant til strukturen af foderet. Der går altså ikke tid med, at de skal vænne sig til det nye foder, og de æder med det samme løs. I det hele taget ser vores grise godt ud og er dejligt runde, så vi er meget tilfredse med PrimeFeed Crüsli-blandingerne.”   

På Høvængegård bruger de PrimeFeed-blandingerne: Prime Midi Crüsli, Prime Maxi Crüsli og Prime Star Crüsli. 

 

Om Høvængegård

På Høvængegård på Sydlolland ved Nysted driver de 365 hektar agerbrug og produktion af 31.000 smågrise (7-30 kg). Desuden har de sostald på Egehøj, hvor de bruger PrimeFeed. Gården har syv medarbejdere og drives af godsejerparret Karin og Holger Marcher, som er 5. generation af familien på Høvængegård. Udover at købe PrimeFeed smågrisefoder hos DLG, køber de også diesel og biobrændsel hos DLG. 

PrimeFeed Crüsli Høvængegaard Sydlolland

PrimeFeed Crüsli er nemmere at håndtere end eksempelvis müsli. Mange af DLG’s kunder bruger således crüsli både før og efter fravænning, da overgangen fra det ene PrimeFeed-blanding til den næste er nemmere. Når der bruges blandinger, der ligner hinanden i struktur, smag og råvarer undgår man ædevægring og dermed en tom tarm. En tom tarm ødelægges hurtigt og giver dårlig foderudnyttelse, nedsat sundhed og tilvækst. PrimeFeed Crüsli har følgende fordele:

Løber/skrider i siloen og foderkasser, så det ikke sidder fast.
Trædes ikke hurtigt ned i gulvet, som nogle oplever med müsli.
Triller ikke ned i spalterne, som nogle oplever med piller.

 Høvængegaard Sydlolland

PrimeFeed Crüsli har de samme gode råvarer som de velkendte müsli- og pilleblandinger: 

 Super-vitaminkoncept
God duft og smag
Udvalgte råvarer specielt til PrimeFeed (fordøjelighed og smagbarhed)
 ProWean
Indeholder ikke sojaskrå, hvilket skåner grisens fordøjelsessystem. Det giver mindre belastning og er mere skånsomt

Smågrisefoder Crüsli

Næringsstofprofilen i PrimeFeed er baseret på internationale anbefalinger og er tilpasset grise fra 3-10 kg, hvilket sikrer afgørende højt foderoptag, der er afgørende for vækst og sundhed.

 

 

➼ Læs om DLG's nye smågrisesortiment - StartGris og VækstGris

 
➼ Læs mere om PrimeFeed smågrisefoder

Kontakt kundecenter